Torsdag D. 28. Oktober 2021 23:19
Vi ses på Facebook!
Navigation
· Spasme Angina
· Småkarssygdom
· Undersøgelser
· Behandlinger
· Skemaer

· Artikler
· Downloads
· Links
· Fotoalbum
· Debatforum

· Retningslinier
· Om denne side
· Driftsudgifter
· Donationer
· Kontakt siden
· FAQ/Hjælp
· Artikler af brugerne
· Søg
Nyeste artikler
· Kan du være i den 't...
· Koronararterie spasm...
· Kronisk syg, hvad er...
· Koronararterie spasm...
· Yngre kvinder undlad...
Sidste nye links
· Coronary spasm: It’s...
  Coronary spasm is ca...

· Husk at få din influ...
  Sæsonen for influenz...

· Hvem skal have tredj...
  En ny runde af coron...

· ‘I was told “invisib...
  – as research shows ...

· Kontakt til almen pr...
  Patienter med luftve...

· Forskere vil kunne f...
  Et stigende antal pa...

· Sundhedsstyrelsen fr...
  Sundhedsstyrelsen fr...

· Improving the Diagno...
  Dr. Samit Shah is st...

· Ny forskning: Næsten...
  Et stort studie støt...

· Åndenød er hyppigere...
  ESC: Det hyppigst ra...

Seneste downloads
· Brochure 2021
· Sygepleje til patien...
· Nyhedsbrev December ...
· Oversigt over tidlig...
· Oversigt over tidlig...
Vi anbefaler:
· Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X
· Hjerteforeningen
· Hjertebogen
· Patientens Bog
Udenlandske sider
· Inoca International
· International Heart Spasms Alliance
· British Heart Foundation
· Irish Heart Foundation
· Deutsche Herzstiftung
· Australian Heart Foundation
· American Heart Association

Småkarssygdom

(Det Kardiologiske Syndrom X)

Hvad er Småkarssygdom?

Småkarssygdom (diagnosekode DI208D) er en kronisk hjertesygdom. Tidligere kaldte man det for Det Kardiologiske Syndrom X, men det er man begyndt at stoppe med, for i stedet at bruge diagnosen Småkarssygdom eller Mikrovaskulær Sygdom, som bedre beskriver sygdommen.

At have Småkarssygdom vil sige, at man får spasmer/kramper i de mindre kar på hjertet med det resultat, at blodkarret trækker sig sammen, blodtilførslen til hjertemusklen ophøre, og der kommer hjertekrampe også kaldet angina pectoris.

Da de små kar i hjertet transporterer 90 procent af blodet rundt i hjertet, og har de stor betydning for at hjertet får blod nok. *1

Hvor det normalt er mænd der får hjertekarsygdomme, ser man med Småkarssygdom det modsatte. Her er det ca. 70 - 80% af patienterne med Småkarssygdom, der er kvinder. Sygdommen bryder oftest ud i 45-55 års alderen. Hvorfor det lige præcist er denne gruppe der er udsat, vides på nuværende tidspunkt ikke, men en af teorierne er, at det måske har noget at gøre med østrogen mangel.

Man har tidligere ment, at Småkarssygdom var en sjælden hjertesygdom, men den nyeste forskning, tyder desværre på at dette ikke er tilfældet. Det anslås at 1/3 af alle kvinder der lider af brystsmerter, potentielt kan have Småkarssygdom. Problemet er bare, at man i sundhedsvæsnet har været for dårlige til at diagnosticere det. Læs nærmere om dette under punktet Forskning.

Tidligere har Småkarssygdom været en diagnose som stilles, når alle andre muligheder er udelukket.

Men den nyeste forskning har vist, at det er muligt at diagnosticere Småkarssygdom ved hjælp af 2 undersøgelser. Den ene er en ekkokardiografi, hvor man måler det maksimale blodgennemstrømning i kranspulsårerne. Det er en undersøgelse som alle hjerte ambulatorier kan udføre. *1

Den anden undersøgelse er en PET-CT-skanning. Denne undersøgelse er i følge Overlæge og Professor Eva, Prescott, Bispebjerg Hospital, helt afgørende for at stille diagnosen Småkarssygdom. Da den viser hjertets egen blodforsyning, og dermed afsløre om der er et problem med de små blodkar på hjertet. *1

Hvordan føles det?

Et anfald af hjertekramper føles forskelligt fra person til person, og ikke mindst kan der være store forskelle på, hvilke symptomer en kvinde har i forhold til en mands. Oftest er symptomerne er følelse af sammensnørende, trykkende, sommetider smertende fornemmelse, der er i brystet i forbindelse med iltmangel i hjertemusklen. Den trykkende smerte kan stråle op i halsen, op i kæben, op mod skuldrene og evt. ud i armene

Kvinders symptomer kan være lidt svære at tolke og er mere diffuse, men de skal tages alvorligt. Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet.

Symptomerne hos kvinder kan blandt andet være:

  • Ubehag i brystregionen - en trykkende eller strammende fornemmelse
  • Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed, kvalme eller opkastning
  • Koldsved
  • Smerter/ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe
  • Usædvanlig mathedsfølelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven
  • Følelsen af, at der er noget rivende galt

Hos patienter med Småkarssygdom ses øget indhold af kalium i blodet. Dette kaldes for anstrengelses udløst hyperkaliæmi, som giver træthed og smerter.

Hvad udløser anfald?

Flere ting kan udløse et anfald, når man har Småkarssygdom. Kulde, stress, et stort måltid, og andre gange kommer de helt uprovokeret. Det er ikke usædvanligt, at patienterne får anfald mens man hviler sig eller sover, snarere end når man bevæger sig.

Man har tidligere sagt, at det ikke var farligt at have Småkarssygdom, men den nyeste forskning viser noget andet. Der er en tendens til, at patienterne har en øget risiko for at udvikle anden hjertesygdom, som for eksempel blodpropper, end raske mennesker. Måske fordi at patienter med Småkarssygdom er vant til, at have brystsmerter, og derfor ikke får søgt læge i tide.

Behandling af Småkarssygdom?

Man behandler ofte patienter med Småkarssygdom med Calciumblokere, Nitroglycerin depot tabletter samt Nitromex til akut anfald. Man har tidligere i svære tilfælde behandlet patienter med morfin, men dette er lægerne meget tilbageholdne med i dag. Morfin er for det meste forbeholdt til behandling af, et akut anfald af hjertekramper.

Man skal dog gøre sig klart, at formålet med den medicinske behandling udelukkende er at lindre symptomerne, da det ikke helbreder. Der findes ikke en kur for Småkarssygdom, men med den rette medicin og hensyn i ens hverdag, er det muligt at lære at leve med denne sygdom.

Behandling med medicinsk Cannabis, er noget man skal være påpasselig med. Forskning fra udlandet tyder på, at det kan forværre sygdommen. Hvis man er i behandling med visse typer af blodfortyndende medicin kan det giver yderligere komplikationer. Der er desuden også rapporter om, at det kan giver forhøjet blodtryk, som jo generelt er noget man bør undgå som hjertepatient.

Hvis du er ryger og har Småkarssygdom

Rygning kan fremprovokere angina anfald, så derfor anbefales det på det kraftigste, at man som patient med Småkarssygdom ikke ryger nogen form for tobak eller e-cigaretter.

Men hvis man allerede er ryger og ønsker at stoppe, skal man være meget varsom med at bruge nikotinprodukter som for eksempel Nicorette. Læser man indlægsseddelen i disse produkter, står der faktisk, at man helt fraråder brugen af Nicorette til dem med " Spasme Angina, og ustabil/stabil angina". Så der er ikke nogen let måde for denne gruppe mennesker, at gennemføre et rygestop.

Fremtiden med diagnosen Småkarssygdom?

Desværre har mange på grund af smerter og trætheden i forbindelse med Småkarssygdom, svært ved at opretholde det liv, de havde før sygdommens debut. Flertallet af patienter med Småkarssygdom får store problemer med at kunne klare deres arbejde, og en del bliver endda tvunget helt ud af arbejdsmarkedet, og ender på en førtidspension.

Flertallet af patienter med Småkarssygdom får store problemer med at kunne klare deres arbejde. Nogle få kan klare et fleksjob, men langt størstedelen ender på en en førtidspension.

Forskning

Man har i mange år sagt, at patienter med Småkarssygdom ikke har en større risiko for, at få en hjertekarsygdom eller blodprop i hjertet. Forskningen har dog de senere år vist, at dette muligvis ikke er korrekt.

Professor og overlæge Eva Prescott, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Kbh, modtog i November 2010 8 millioner fra Hjerteforeningen til at forske i Bedre diagnostik og behandling af kvinder med angina pectoris uden obstruktiv karsygdom.

Resultatet af denne forskningen, er nu så småt ved at komme frem, også med nogle overraskende resultater indenfor området.

I projektet undersøgte man cirka 2000 kvinder med brystsmerter. Ud af denne gruppe viste det sig, at 1/3 af disse kvinder havde mikrovaskulær sygdom – altså Småkarssygdom.

Kvinderne havde ligeså mange symptomer, og deres livskvalitet var påvirket, nøjagtig som hvis de havde forsnævringer i kranspulsårerne.

En anden ting der faldt forskerne i øjnene var, at når en patient bliver indlagt med en blodprop i hjertet, så finder man i 9 ud af 10 tilfælde en blodprop i hjertet eller en forsnævring. Men der er dobbelt så mange kvinder som mænd, som kommer ind med en blodprop i hjertet, men hvor lægerne ikke kan finde forsnævringer i kranspulsårerne. En del af disse tilfælde skyldes formentlig at de har Småkarssygdom eller angina, som kan være så langvarige, at nogle hjerteceller dør af iltmangel. Sker dette så har patienten per definition det man kalder for en blodprop i hjertet (infarkt betyder vævsdød) – også selvom at der ikke fysisk er en blokering i en blodårer. *2

Så helt præcist hvad det får af betydning for patienter med Småkarssygdom, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Men som udgangspunkt bør man sørge for at lytte til sin krop, og hvis ens symptomer bliver værre, eller man får symptomer man ellers ikke har, så opsøg læge. Det at man har en hjertesygdom, udelukker ikke at man også kan få en anden.

Er Småkarssygdom og Spasme Angina det sammen?

Nej, det er ikke det samme! Forskellen på Småkarssygdom og Spasme Angina er i hvilke kar, at kramperne opstår. Ved Spasme Angina opstår kramperne i de store kranspulsåre, og ved Småkarssygdom opstår kramperne i de mindre kar på hjertet. Men symptomer og behandlings metoderne er de samme.

Der findes en patientforening, som hedder Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X. Her vil man som patient med Småkarssygdom kunne få vejledning, samt mulighed for at få kontakt med andre patienter med Syndrom X. Specielt foreningens selvhjælpsgrupper kan være en god støtte for denne gruppe patienter, da man her kan udveksle erfaring og mødes med andre i samme situation.

Småkarssygdom og Funktionelle Lidelser

En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen.

De behandlinger, der på nuværende tidspunkt bliver brugt er blandt andet gradueret genoptræning, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og smertemodulerende medicinsk behandling. *3

Da Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), for nogle år tilbage skulle lave en vejledning omkring Funktionelle Lidelser, skete der det, at Småkarssygdom kom på listen over sygdomme, som man betragter som værende en funktionel lidelse.

Dette blev yderligere stadfæstet, da Sundheds Styrelsen i juli 2019 udgav de nye diagnosekoder for Funktionelle Lidelser, hvor man nu kunne se, at diagnosekode DR688A9B4 Funktionel lidelse, kardiopulmonal var på listen.

Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X har lige siden offentliggørelsen af vejledningen fra DSAM, arbejdet på at få fjernet Småkarssygdom fra listen over diagnoser, som betragtes som værende en funktionel lidelse. Men indtil nu, har dette arbejdet været forgæves. Foreningen er af den holdning, at diagnosen Småkarssygdom ikke høre til på denne liste, og fortsætter derfor arbejdet med forhåbentlig at få fjernet diagnosen fra listen.

Hvis det kommer på tale, at man som patient med Småkarssygdom, skal henvises til en klinik for Funktionelle Lidelser, bør man nøje overveje om dette er det rigtige tilbud til ens situation. Især fordi, at hvis man først er henvist til en klinik for Funktionelle Lidelser, at så bliver man ikke videre undersøgt. Så man skal være helt sikker på, at der ikke er noget uopdaget, som kræver anden medicinsk behandling end den kan få i det psykiatriske system. Der er flere tilfælde på, at patienter der er henvist til disse klinikker, får meget svært ved at trænge igennem til andre læger, hvis de får andre symptomer, som kan tyde på en fysisk sygdom.

Kilde: Hjerteforeningen
*1=Kilde: Viden +
*2=Kilde: Ugebladet Søndag 2019.11.19 Artikel Lyt til dit hjerte
*3=Kilde: FunktionelleLidelser.dk
Note: En del af de brugte oplysninger, er fra et foredrag af Hans Erik Bøtker, fra maj 2005.
Artiklen er sidst opdateret den 2. Juli 2021.

#1 | lillespir d. 17. juni 2020 19:04
Rigtig godt skrevet Gitte 👍👍
Super at DU har valgt at sætte fokus på funktionelle lidelser, så personer som er ny diagnostiseret, får fokus på denne modbydelige måde at undgå at behandle syge mennesker på.
#2 | Gitte d. 19. juni 2020 12:07
Tak for de pæne ord Rita Smile
Vi er nød til at forholde os til, at diagnosen står på listen - og der er uanset om man er enig eller uenig i det! Den er der, og folk bør vide, at de skal være opmærksom på, at de kan blive konfronteret med det en dag Frown Men jeg håber virkelig at den bliver fjernet en dag.. Hmm
Du skal logge ind for at kommentere.
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Fantastisk! Fantastisk! 17% [1 Stemme]
Rigtigt godt Rigtigt godt 83% [5 Stemmer]
Godt Godt 0% [Ingen stemmer]
Hverken godt eller dårligt Hverken godt eller dårligt 0% [Ingen stemmer]
Dårligt Dårligt 0% [Ingen stemmer]
Translate this page
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
· Gæster online: 2

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 152
· Nyeste bruger: Maomi
Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

29. august 2021 13:02
Hej Leif Petersen Hjertelig velkommen , jeg håber du finder den information, eller hjælp du eventuelt har brug for her på siden. Smile

27. juni 2021 19:25
💐🎂He
j Margot. 🇩🇰Hj
ertelig tillykke med fødselsdagen 🎂💐&#1
27465;🇰&#100
84;️

29. maj 2020 10:33
Jeg ønsker jer alle en god pinse.

08. april 2020 21:58
I ønskes alle en God Påske Easter04

10. marts 2020 13:06
Det er skam så lidt Anni Tup

04. marts 2020 15:49
nyder at få besked hver gang der er nyt herinde. Tak Gitte

Siden dannet på: 0.10 sekunder 7,027,269 Unikke besøg