Cookie Kontrol - prinzmetal.dk bruger cookies til at gemme information på din computer. [Læs om vores cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies knappen for at acceptere brugen af cookies.
Hjælp myndighederne med overvågning af coronavirus
På grund af den helt ekstra ordinære situation vi står i med corona epidemien, beder Statens Seruminstitut nu borgerne om hjælp til at overvåge spredningen af coronavirus.
Statens Seruminstitut håber på at omkring 15.000 danskere vil tilmelde sig Influmeter, hvor man ugentlig skal svare på spørgsmål om eventuelle sygdoms-symptomer. På den måde håber man at få et indblik i hvordan spredningen af corona smitte er ud i samfundet - også blandt dem ikke henvender sig til sundhedsvæsnet, men blot bliver derhjemme.
Du kan læse nærmere om Influmeter her - og man kan tilmelde sig ordningen på Influmeter.dk.
Der er nok ikke nogle borgere i Danmark der længere er i tvivl om, at Coronavirus - også kendt som Covid-19 - er kommet til landet.
Pt er meldingen at symptomerne minder meget om influenza, med feber, tør hoste, i nogle tilfælde besværet vejrtrækning samt tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder. Men situationen kan ændre sig, efterhånden som lægerne bliver klogere på hvordan Covid-19 kan udvikle sig.
Som udgangspunkt skal man som hjertepatient ikke tage særlig forholdsregler, end den øvrige del af befolkningen. Dog med undtagelse af, hvis man er ældre og svækket – det er fx patienter med moderat til svær hjertesvigt og andre, som til dagligt er begrænsede af sin hjertesygdom – at så man bør være ekstra agtpågivende med hensyn til rejser til smittede områder.
Det bedste råd er, at man holder sig orienteret fra nyhedsmedierne, i tilfælde af der sker ændringer i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Og er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kontakt din læge.
Opdateret den 10. marts 2020 - De danske myndighederne har lavet en hjemmeside om Coronavirus / Covid-19, hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Du finder hjemmesiden på Coronasmitte.dk.
Opdateret den 11. Marts 2020 - Hjerteforeningen har opdateret deres vejledning om Coronavirus / Covid-19, og du kan læse den her på Hjerteforeningens hjemmeside.
I dag er siden blevet opdateret til HTTPS, og det har længe været et ønske fra webmasters side af, at kunne gøre brug af dette.
Men så sidder du nok og tænker, hvad er HTTPS?
HTTPS står for HyperText Transfer Protocol Secure, og er det der står foran en hjemmeside adresse. For eksempel adressen her til siden, hedder nu https://www.prinzmetal.dk.
Hver gang du besøger en hjemmeside foretages en række HTTP forespørgsler til en server. Når man tilføjer et s laver man i stedet en sikker forbindelse, så den data der sendes er krypteret. Det vil sige at https forhindre uønskede personer i at opsnappe data, som man som besøgende sender til hjemmesider. Fx netbank, debetkort, kreditkort og personlige oplysninger.
Med HTTPS bliver de data der sendes imellem bruger og hjemmeside krypteret, for at forhindre uvedkommende i at opsnappe dem. Så det korte af det lange er, at med HTTPS bliver siden mere sikker at bruge.
Jeg har afslutningsvis lavet en test hos Qualys SSL Labs, for at tjekke hvor godt vi nu er dækket ind, og her får siden karakteren A, som er topkarakter. I kan selv se testen her.