Koronararterie spasme: Hvad er det, og hvad er behandlingsmulighederne?
Orginal title: Coronary artery spasm: What is it and what are the treatment options?
Artikel fra British Heart Foundation.
Oversat til dansk af Gitte D. Larsen den 6. Maj 2019
En under diagnostiseret tilstand kaldet koronararterie spasme, også kendt som Variant angina eller Prinzmetal angina, forårsager brystsmerter for mange mennesker. Professor Colin Berry beskriver sygdommen for Senior Cardiac Nurse Emily McGrath.
Hvad er hjertekramper?
Det er en trykkende for brystet eller smerte forårsaget af en forsnævring af en hjertearterie. Der kan også være smerter i arm eller kæbe.
Disse symptomer kan forekomme spontant eller på grund af koldt vejr, motion eller stress.
I nogle tilfælde kan de være forbundet med menstruationscyklussen. I modsætning til angina forårsaget af forkalkninger der blokerer arterier i hjertet, skyldes det en spasme af muskellaget i blodkarets væg, hvilket fører til en midlertidig forsnævring af arterien.
Nogle patienter har både koronararterie spasme og mikrovaskulær angina (problemer med de mindste arterier, der leverer hjertet), eller endda have det sammen med blokeringer forårsaget af forkalkninger i hjertet.
Er det det samme som Prinzmetal angina eller vasospastisk angina?
Ja - det kaldes også vasospastisk angina, og har historisk set været kendt som Prinzmetal angina eller variant angina.
Hvordan diagnosticeres koronararterie spasmer?
Et angiogram (KAG) bruges til at lave et røntgenbillede af hjertearterierne, mens en læge injicerer en dosis af et kemikalie kaldet acetylcholin, som skal få blodkarrene til at slappe af. Hvis blodkaret i stedet får sammentrækninger eller spasmer (vasospasme), kan vi diagnosticere spasme angina.
Hvad forårsager spasme angina?
Der er kemiske stoffer i kroppen, der får blodkarrene til at trække sig sammen og andre kemiske stoffer, der får blodkarrene til at slappe af. Stress kan forårsage indsnævring af kranspulsårerne - hvis der er for meget af de kemikalier der får årerne til at trække sig sammen, og ikke nok afslappende kemikalier. Spasmer kan være forbundet med områder med betændelse i karvæggen.
Hvad er behandlingsmulighederne for koronararterie spasmer?
Det behandles med en calcium-blokkerer som verapamil eller diltiazem. Disse stoffer virker ved, at stoppe calcium, der absorberes i muskelcellerne i dine blodårer, hvilket har til følge at slappe af blodkarrene. ACE hæmmere og statiner kan også hjælpe ved at forebygge åreforkalkning.
Hvad er udsigterne for disse patienter?
For nogle går det væk af sig selv. For andre holder det ved i mange år. I nogle tilfælde kan spasme angina ikke kun forårsage angina, men også et hjerteanfald, som er en markant og livstruende begivenhed.
Hvad bringer fremtiden for disse patienter?
Kvinder og mænd kan være lige hårdt ramt. Sygdommen kan ramme i alle aldre, men de fleste patienter med Spasme angina er over 50 år.
Hvilken støtte er tilgængelig?
Der er i øjeblikket meget lidt støtte til denne gruppe af patienter. Mange er fejl diagnosticerede, og skal behandle tilbagevendende brystsmerter i flere måneder og får at vide, at der ikke er nogen yderligere hjælp at få. Disse patienter kan føle sig alene og er uvidne om, at der er mange mennesker har det samme problem. Der er en Facebook-gruppe til personer med kranspulsårer, eller du kan forbinde med andre i BHF HealthUnlocked-samfundet på
Facebook.
Hvor almindelig er spasme angina?
Vi har for nylig udført den BHF-finansierede koronar mikrovascular angina (CorMicA) undersøgelse. Undersøgelsen viste, at halvdelen af patienterne der har fået lavet en KAG, som ikke påviser forsnævringer i deres hjertearterier.
Fire ud af fem patienter med angina og som ikke havde forsnævringer i hjertearterierne, havde koronararterie spasme eller mikrovaskulær angina eller begge dele. Af disse har omkring 17 procent alene spasme angina eller Prinzmetal.
Undersøgelsen viste, at halvdelen af patienterne der fik lavet en KAG, ikke havde forsnævringer i deres hjertearterier.
Yderligere 20 procent har spasme angina kombineret med mikrovaskulær angina. Så mindst en ud af tre patienter med angina, som ikke har forsnævringer har spasme angina. (De øvrige berørte patienter har mikrovaskulær angina uden spasme angina i kranspulsårerne.)
Det er også muligt, at have en CT-scanning, der viser, at koronararterierne er klare. En CT scanning kan imidlertid ikke vise om der er småkars problemer eller spasme angina. Et normalt CT scanningsresultat kan give falsk tryghed. Det betyder, at de måske ikke får den bedste behandling. Endnu et BHF-finansieret studie, Cor-CTCA-studiet, ser netop på denne problemstilling
Vores CorMicA-undersøgelse var den første til at vise, at rutinemæssigt undersøgelser af disse forhold præciserer diagnosen, og betyder, at den bedste, personlige behandling kan gives. Dette fører til forbedringer i antallet af hjertekramper og livskvalitet.