Formålet med denne side
Alle har krav på oplysning og information om den diagnose, man nu en gang har fået. Men da både Prinzmetal Variant Angina og det Kardiologiske Syndrom X er meget sjældne sygdomme, er det ofte meget begrænset hvad lægerne ved om det. Og på internettet er det ikke meget lettere, at finde brugbare oplysninger. Ofte drejer det sig kun om et par linier her og der.
Hensigten med siden er at samle viden, artikler og links om Prinzmetal Variant Angina og det Kardiologiske Syndrom X. Derudover er hensigten at skabe mulighed for at patienter kan komme i kontakt med hinanden igennem et forum.
Det skal understreges, at webmaster ikke er uddannet indenfor sundhedssektoren. Derfor er de oplysninger, der findes på siden viderebragt fra andre kilder.
Siden er privatfinansieret, og det vil sige at pengene først og fremmest kommer af initiativtagerens egen lomme. Vi har dog modtaget donationer fra privat personer og fra Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X, som vi har et tæt samarbejde med. Men der udover modtages der ikke støtte fra patientforeninger eller fra medicinalindustrien.
Du kan se vores budget og driftsudgifter her, og du kan her se, hvem der har doneret til siden og med hvor meget.
Gitte Webmaster
|