Selvom mange hjertepatienter som følge af deres sygdom døjer med åndenød, ekstrem træthed, angst og depression, føler næsten hver tredje sig presset til at vende tilbage til på arbejde.
Det viser et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Hjerteforeningen og Københavns Universitet står bag. De har spurgt 842 danskere med de fire hyppigste hjertesygdomme – iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdom, hjertesvigt og atrieflimren – om deres oplevelser med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Her angav tre ud af 10 patienter, at de har følt sig presset til at begynde at arbejde igen. 14 procent angav, at presset kom fra jobcenteret, mens syv procent svarede, at de følte sig presset af deres arbejdsgiver. 10 procent vendte tilbage til arbejdet af økonomiske årsager.
Studiets hovedforfatter, Sidsel Marie Bernt Jørgensen, der er ph.d.-studerende ved Hjerteforeningen og Københavns Universitet, mener, at der er tale om et højt tal, når næsten hver tredje hjertesyge føler sig presset til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
”Vi ved fra tidligere forskning, at mange hjertepatienter, der vender tilbage til arbejdet, oplever at blive sygemeldt på ny og dermed igen må forlade arbejdsmarkedet af kortere eller længere varighed. Det kan muligvis skyldes, at de kommer for tidligt i gang igen og ikke føler sig hverken fysisk eller psykisk klar til gå på arbejde,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.
Samtidig fandt forskerne ud af, at halvdelen af de hjertepatienter, som havde brug for professionel hjælp til at vende tilbage til arbejdet, ikke havde fået opfyldt deres behov. Og 66 procent var slet ikke blevet tilbudt rådgivning eller støtte til at vende tilbage på job i forbindelse med deres hjertesygdom, fortæller Sidsel Marie Bernt Jørgensen.
For at sikre en mere tryg og stabil tilbagevenden til arbejdsmarkedet mener hun, at rehabiliteringen af hjertepatienter bør skræddersyes og ske koordineret og tværfagligt, hvor både arbejdsgiver, jobcenter og sundhedsprofessionelle involveres.
”Og så er det vigtigt at identificere personer med behov for arbejdsrettet rehabilitering tidligt i et forløb og sikre, at de får kendskab til de forskellige fastholdelsesværktøjer og støtteordninger, som kan hjælpe den enkelte med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.
Ifølge Gunnar Gislason, som er forskningschef i Hjerteforeningen og klinisk professor i hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital, er det vigtigt, at det er en del af rehabiliteringsforløbet, at patienten bliver forberedt på at arbejde igen.
”Patienterne skal selvfølgelig ikke være længere ude af arbejdsmarkedet end nødvendigt, for det er også vigtigt at komme tilbage på jobbet, hvor man har en social omgangskreds. Men man skal ikke føle sig presset tilbage på arbejde, før man er klar, og der skal tages højde for, at det kan være svært at begynde igen. Det er for mig at se afgørende, at der tages individuelle hensyn til den enkelte patient, og at der foregår et smidigt samarbejde mellem hospital og kommune,” siger han.
Det er ikke kun hjertepatienter, der kan opleve et pres for at komme tilbage på arbejde. Også hos Kræftens Bekæmpelse er de bekendt med problemet. I en rundspørge, som organisationen lavede i 2019, svarede 16 procent af 1056 adspurgte kræftpatienter, at de havde følt sig presset til at gå på arbejde igen. Ud af de 165, der havde oplevet et pres, angav 56 procent, at presset kom fra jobcenteret. 38 procent oplevede, at det kom fra arbejdsgiveren, mens 21 procent vendte tilbage af økonomiske årsager. Sammenlagt giver tallene mere end 100 procent, da de adspurgte kunne angive flere svar.
Det bekymrer Bo Andreassen Rix, som er læge og chef for kvalitet og udvikling i Kræftens Bekæmpelse.
”Udfordringen for kræftpatienter er, at omkring halvdelen har senfølger af deres sygdom. Selvom de har afsluttet behandlingen på hospitalet, kan de have en efterfølgende periode med træthed, hævelse og smerter. Det kan gøre det svært at gå på arbejde. Vi så gerne, at der var en større forståelse for, at der efter færdigbehandling kan være en periode, hvor man har brug for rehabilitering og en større fleksibilitet i forhold til at vende tilbage til hverdagen,” siger han.