Kronisk syg, hvad er det?

Artikel skrevet af Gitte Larsen d. 25. oktober 2011.

For mange mennesker i dagens Danmark er det næsten ubegribeligt, at man kan få en sygdom som ikke kan helbredes. Ofte har folk den opfattelse, at hvis man bliver syg, så tager man til lægen og får noget medicin eller bliver opereret og vupti så er man rask. Det er vel den illusion, som mange af os rigtig gerne vil leve med, problemet er bare med illusioner, at det ikke er sådan virkeligheden ser ud.

Når man så som menneske står i den situation, at man har fået konstateret en kronisk hjertekarsygdom, så bliver man mødt med de klassiske spørgsmål fra ens omgivelser. For eksempel ”kan de ikke opererer?” eller ”kan de ikke give dig noget medicin, som gør dig rask?” Det virker på mange mennesker nærmest utænkeligt, at et menneske kan få en hjertekarsygdom, som kun kan lindres til en vis grad.

Endnu værre er det, hvis man er så syg, at man ikke længere kan være på arbejdsmarkedet. For i de sidste 10 år har vi fået tudet ørerne fulde om det såkaldte rummelige arbejdsmarked, og ergo må der altså være plads til alle. Men et faktum er desværre, at der rent faktisk er nogle mennesker, som er så syge på grund af deres hjertesygdom, at de ikke længere kan klare et arbejde. Også selvom der findes muligheder som for eksempel revalidering og fleksjob.

Her er der så den mulighed der hedder førtidspension, som kan blive bevilget efter en ofte lang og opslidende proces. Men her møder vi igen nogle fordomme, da flere politikere har lagt det ud som om, at det var ”for nemt” at få en førtidspension. Så mange sidder med den opfattelse, at det at få førtidspension, blot er en formalitet, og noget som man kan få i løbet af kort tid, hvis man selv mener, at man ikke kan klare et arbejde. Dette er ikke korrekt! Det at få bevilget en førtidspension er en lang proces, som ofte tager flere år, og hvor den enkelte person har en meget stor risiko for at knække psykisk. Men det ved kun dem der har været turen igennem systemet, samt deres pårørende, som har set på fra sidelinjen.

Som patient kan det virke næsten overvældende, at man gentagende gange skal fortælle, at der virkelig ikke er noget der kan gøre en rask, og oveni det kommer så fordommene. Folk som bag ens ryg går og siger at ”hun fejler sgu ikke noget” og ”hun skal bare ud og arbejde”. Disse mennesker ser bare ikke de mængder af medicin, som vedkommende er nød til at indtage for at kunne udføre de mest basale funktioner, ej heller når vedkommende sidder derhjemme og har det skidt - blot fordi der skulle handles lidt ind.

Hvis man så er så uheldig, at have fået en kronisk hjertesygdom som er sjælden, så skal man også slås med uvidenhed fra lægernes side. Læger som ikke ved hvad de har med at gøre, men som afviser at henvise en patient til en specialist for; lidelsen kan jo ikke helbredes, så hvorfor bruge tid, energi og penge på det. Men der er jo noget der hedder livskvalitet, og hvorfor ikke give en patient mulighed for at blive tilset af en specialist. Det kunne jo være at specialisten havde kendskab til noget medicin, som måske lige netop kan hjælpe den pågældende patient til at få en bedre livskvalitet.

Vi er igennem de sidste par årtier blevet indprentet af myndighederne samt af Hjerteforeningen, at man kan forebygge hjertesygdomme ved at spise sundt samt ved at dyrke motion. Disse kampagner har efter min mening efterladt en del af den danske befolkning med det indtryk, at hvis man får en hjertesygdom, så er den til dels selvforskyldt. Men det man har undladt at oplyse befolkningen om er, at visse hjertesygdomme kan være eller er forårsaget af genetiske fejl i arvemassen. Det er fint at forebygge hjertekarsygdom, men kunne man ikke - i det mindste fra Hjerteforeningens side - også gøre opmærksom på, at det ikke er alle hjertesygdomme som skyldes dårlig livsstil. Men, at man måske bare har været så uheldig at få nogle dårlige gener.

Det korte af det lange er, at der skal sgu et godt helbred til at være syg! En ting er at man skal lære at leve med en kronisk hjertekarsygdom, oveni kommer så alt det andet, som jeg har nævnt. Situationer og fordomme som jeg vil vove og påstå, at 99 % af os patienter med Prinzmetal Variant Angina og det Kardiologiske Syndrom X har været udsat for, eller vil møde det på et eller andet tidspunkt.

Hvad med at lægerne der sidder med de kroniske hjertepatienter, erkender at længden af en patients liv og patientens livskvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen. Så derfor kunne det måske være en ide, at konsulterer de specialister der nu engang har den største viden omkring den enkeltes sygdom, så man sikre at patienten får den optimale behandling, som i sidste ende giver den bedste livskvalitet for den enkelte. Og hvad med at vi lod være med at være så mistroiske over for syge mennesker, og accepterer at der faktisk er mennesker som lider af en sygdom, der ikke kan helbredes. Det ville gøre det lidt nemmere for dem, der lider af en kronisk sygdom. Det er jo ikke altid naboen det rammer, en dag kan det være dig der sidder i saksen.


En tak skal lyde til Lone Mai Hertzum for hendes hjælp ved at være beta-reader på artiklen